Individuel terapi
Hvorfor gå i terapi?
Mange af os går rundt i livet og i hverdagen og føler os ikke glade nok eller helt tilpasse, som vi kunne ønske os. Måske oplever du, at du i dine relationer misforstås, måske oplever du oftere dig selv mere vred eller irriteret end du ønsker, måske taler eller tænker du ikke venligt om dig selv, måske er du ensom, har stress, depression eller angst, eller måske har du erfaringer, svære oplevelser og kriser fra dit levede liv, som udfordrer dig hver eneste dag.
Jeg er optaget af, hvordan du har det. Jeg er optaget af, hvilke barrierer der er i dit liv, og hvordan du kan lære at gøre noget andet, end du plejer og få det bedre.
Jeg er optaget af, at du hos mig får hjælp til at ændre nogle mønstre, som du ønsker var anderledes – og at du på den måde kommer til at føle dig mere fri, venlig mod dig selv og med en større selvaccept.
Du kan gå i terapi, fordi du ønsker at passe på dig selv og pleje dit indre liv. De fleste af os plejer vores ydre fysiske liv og har let ved det. Jeg ønsker at flere af os ville være bedre til at pleje vores indre, tage os selv alvorligt og lade os selv fylde det, vi fortjener.
Jeg glæder mig til at høre fra dig og til at møde dig.
Kontakt mig uforpligtende på:
Tlf: (+45) 51 29 82 92
Mail: kontakt@nannakudsk.dk